Garanti

Din garanti for et kvalitetssikret arbejde

Hos Malermester René Havmøller er kvalitet alfa og omega for os. Alle vores kunder er derfor omfattet af vores garantiordning på grund af vores medlemskab af Danske Malermestre. Garantiordningen giver dig en tryghed som kunde, når du vælger os – netop fordi du er omfattet af garantien, hvis arbejdet mod alt forventning ikke skulle leve op til dine forventninger. Det er vigtigt for os, at vi leverer et resultat, der kan opfylde de krav, som vores kunder stiller til os. Dog spiller vores egne forventninger også en stor rolle, fordi vi går ind for, at alt det malerarbejde vi udfører, skal være noget, vi altid kan stå 100 % inde for. Denne tillid og tryghed, som garantien skaber mellem os og kunden, er meget vigtig for os i vores arbejdsproces.

Hvad omfatter garantien?

Selvom det er sjældent, at der rejses garantisager mod medlemmer af Danske Malermestre, så er det naturligvis rart at vide, hvad garantien egentlig dækker over. Ved vores medlemskab er kunderne derfor inddækket af Håndværkets Ankenævn og Danske Malermestres garantiordning. Derfor er du dækket af Håndværkets Ankenævn, hvis det udførte arbejde ikke lever op til standarden eller dine forventninger. Efterfølgende får medlemmet af Danske Malermestre – det vil sige os – 4 uger til at udbedre skaden. Hvis vi stadig ikke kan levere et tilfredsstillende resultat, vil Danske Malermestres Garantiordning sørge for, at du får udbedret skaderne uden omkostninger. Du kan læse mere om garantiordningen på Danske Malermestres hjemmeside.

Vil du vide mere?

Du er naturligvis altid velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål eller er i tvivl om noget. Kontakt os på tlf. 21 48 57 97 eller skriv en mail til malermester@nypost.dk.

Garanti

Har du spørgsmål er du altid velkommen til at kontakte os på enten telefon eller e-mail

21 48 57 97
malermester@nypost.dk